Vaske anvisninger

Se vaskeanvisninger for Engel her:

 

Se vaskeanvisninger for Snickers her:

 

Sådan vasker du tøj med tryk.

 

Tøj med tryk mister en del af charmen, når trykket krakelerer eller skaller af. Heldigvis kan du med et par enkle gode vaskevaner skåne dit tøj og forlænge trykkets levetid.

 

  1. Vask med vrangen udad

Det er et velkendt vaskeråd at vende vrangen udad på tøjet, inden det får en tur i maskinen. På den måde bevarer du farven bedst, og tøjets overflade holder sig pæn. Er der print på tøjet, er rådet endnu vigtigere, fordi trykket dermed ikke slides mod vaskemaskinens tromle og de andre ting i maskinen. Husk at lukke lynlåse i alt tøj, du kommer i maskinen, ellers kan de beskadige trykket.

 

  1. Vask ved lave temperaturer

Generelt anbefales det ikke at vaske tøj med tryk ved mere end 40°, og vil du være helt på den sikre side, bør du holde dig på 30°. Husk selvfølgelig altid at læse vaskeanvisningerne i tøjet og husk, at anvisningerne kun giver dig de maksimale temperaturer – tøjet kan sagtens blive rent ved lavere temperaturer. Undgå desuden at bruge vaskemidler med blegemiddel.

 

  1. Undgå tørretumbleren

Tørretumbleren er lidt mere hårdhændet end vaskemaskinen, og det er ikke gavnligt for dit tøj med tryk – tværtimod. Tør tøjet udenfor, hvis det er muligt, eller hæng det på tørrestativet indenfor og sørg for at lufte godt ud imens.

 

  1. Tag tøjet ud af vaskemaskinen med det samme

Det er altid en god ide at tømme maskinen umiddelbart efter vask for at undgå krøllet og lugtende tøj, men med tøj med tryk er det endnu vigtigere. Er trykket krøllet sammen, kan det nemlig knække – og er tøjet helt nyt, er der fare for, at trykket klistrer sammen og ikke kan rettes ud igen uden at gå i stykker.

 

  1. Stryg aldrig direkte på trykket

Stryger du direkte på trykket, kan du være næsten sikker på, at det smelter. Stryg derfor kun tøjet på bagsiden, og vil du være ekstra sikker, kan du lægge et viskestykke ovenpå på trykket og sørge for ikke at skrue alt for højt op for varmen på strygejernet.